Vidensnysgerrighed - Tomas Møllehave

Alle er med i en forening, lige fra golfspillere til rockere, for alle vil være en del af noget. Men det vigtigste er at være den, man er.

Det var et af budskaberne fra Tomas Møllehave, der på Hotellet samlede godt 100 deltagere til en spændende og inspirerende aften om livsmod, kærlighed og opdragelse.

Selv mente han, at han er privilegeret ved at være ordblind og samtidig have fået en opdragelse, der fik ham videre trods modgang.

Man kan ikke vælge sin barndom fra, og hvis man skal nå noget, skal man heller ikke vælge sine kære fra. Man er nødt til at acceptere sine børn, som de er. Det kan gøre den forskel for dem, at de bliver handlekraftige voksne med et godt liv. Hvis man derimod vil præge dem for voldsomt, ved de ikke, hvem de er.

Tomas Møllehave var på syv forskellige skoler som barn, blandt andet på grund af ordblindhed. På et tidspunkt var der en lærer, der holdt hånden over ham og hjalp ham gennem skoletiden. Blandt andre hans forældre læste meget for ham, og det har givet ham et input, som han ikke ville bytte væk.

Senere var der folk, som hjalp ham til at tage en HF og at uddanne sig som teaterinstruktør.

Hans egen far kunne ikke opdrage ham, men han og brødrene opdragede hinanden. Faderen gav ham kærlig accept, og det gav ballast og sammenhæng i livet. Det gav også lykke for alle, at familien pludselig blev udvidet med fem børn, som forældrene adopterede og gav plads til, fordi deres forældre blev skilt eller døde.

Tomas Møllehave mener ikke, det er en fordel at være et UG-menneske. Man kan være meget vidensnysgerrig, men hvis man ikke har selvtillid, er man afhængig af at vide alt, i stedet for at tro, at man kan gøre en forskel.

Selv synes han, at hans handicap og den modstand, han har mødt, har betydet, at han ville noget mere, og givet mening for ham.

Mange mennesker er bange for ensomheden. Hvis man vil bryde den, skal man give plads for kærligheden. Man skal tage imod hjælp og være åben over for sine medmennesker, og så vil man opleve glæden og lykken ved det. Tomas Møllehaves mod til at spørge nogen om hjælp har han fået gennem handicappet. Hvis han havde kunnet klare sig selv, havde han ikke fået den vilje til at få sine ønsker opfyldt, mente han selv.

Det var et gribende foredrag, men krydret med humor, og mange tilhørere kom bagefter hen og sagde tak til Møllehave. Denne var meget betaget af, at 100 tilhørere ville forlade deres hjem en aften for at komme og høre foredrag, siger en af arrangørerne fra menighedsrådene.

Så mange mennesker kan man ikke samle i København, erklærede Møllehave.