Tryllesager - tryllekunstnere

Formanden for Danmarks største forsamling af tryllekunstnere, Magisk Cirkel møder op i elegant gråt jakkesæt og med den bærbare computer i hånden. Til hverdag er den 33-årige mand chefkonsulent, hvor han arbejder med at forene grafik og databaser i tre dimensioner. Tager man en database og forener den med en tredimensionel tegning af en bygning på en computer, så kan man for eksempel lave overskuelige systemer til billetbestilling, som han skabte til vinter-OL i Lillehammer. Men lige siden han var en seksårig dreng i Snekkersten, har han været fascineret af magiens sansebedrag.
»Det er din opfattelse af virkeligheden, du bedrager,« lyder hans forklaring.

Jeg så et eller andet i fjernsynet, og så var jeg solgt. Min far og jeg spænede ned til centret, fordi jeg havde set, at Anders Ands tryllebog lige var udkommet. Jeg kunne ikke selv læse den, men det var et incitament til at lære at læse.« Laserne af barndommens tryllebibel eksisterer stadig et sted, og han forsikrer, at Anders And-bogen stadig er et hovedværk i magiens verden.

»Men så var det, at min onkel dukkede op. Han havde tryllesager liggende, og så havde han et katalog fra Magic. Den forretning var i mange år verdens navle, når det drejede sig om at købe rekvisitter til at tryllebinde et publikum. Jeg tror, jeg købte alt i det katalog.«

Væbnet med onklens tryllestav og snydetørklæde knoklede han med magien.

»Jeg fik mit første betalte job som 11-årig. Jeg fik 50 kroner af nogle af mine forældres venner til at underholde til en fastelavnsfest. Men de voksne var bedre underholdt end børnene,« erindrer han med et grin.

»En måned efter blev jeg medlem af Magisk Cirkel. Møderne var den dag om måneden, jeg brændte for. Min far hentede og bragte mig, men min mor sagde, at hun ikke kunne lide "det der gøgl".«

Den alvorlige dreng havde ingen at dele magien med, men den særskilte hobby satte ham ikke uden for fællesskabet.

»Jeg var allerede anderledes, fordi jeg dengang var klassens tykke dreng. Magien var en måde at blive accepteret på. Jeg fik lov til at optræde for mine klassekammerater og de mindre klasser. Jeg optrådte i alle børnehaverne i Nordsjælland og tjente rimelig gode penge.«

Overvægten viste sig at være hvalpefedt og forsvandt af sig selv, men set i bakspejlet kan han godt se, at magien har været en social hjælp.

»Jeg har altid været ekstremt genert. Det tror jeg, mange tryllekunstnere er. Men i og med man er i kostume, når man optræder, så er man beskyttet. Man blotter ikke sig selv. Når jeg står på en scene, så er jeg en skuespiller, som spiller rollen som tryllekunstner. Jeg skaber en person, som er alt det, jeg ikke er,« afslører han.

»Det er et adrenalin-kick uden lige.«

Alligevel har han ikke optrådt på en scene i et år. Han har haft travlt i sit privatliv med huskøb og kæreste, og desuden er han evig utilfreds med sin egen indsats.

»Der er andre, der er bedre. Jeg kan godt blive en rigtig god tryllekunstner, men jeg bliver aldrig den store entertainer. Godt nok er aldrig godt nok for mig.«

I dag tror Mikael, at hans evner gør mest gavn bag kulisserne i Magisk Cirkel.

»Jeg er sådan en, der får tingene til at ske. Men jeg har ikke det store behov for at stå i rampelyset selv.«

Ud af de godt 200 tryllekunstnere i Magisk Cirkel, er der kun 10, der tryller på fuld tid.

Det støvede image
Ud over at tage sit af det organisatoriske arbejde i foreningen vil han gerne rette op på tryllekunstnernes støvede image. Ikke fordi alle de gamle tricks skal skiftes ud for enhver pris. Et nummer som "avis-der-kan-bruges-som-vandkande" er stadig et hit. Men han omtaler konsekvent sig selv og sine artsfæller som magikere, ikke tryllekunstnere.

»Der er forfærdelig mange fordomme om tryllekunstnere. Vi vil selvfølgelig gerne være mere kendte. Men det skal være for det, vi er, ikke for det, folk tror, vi er. Nogle tror, det er en loge, men det er det ikke. Alligevel skal det gerne være en ære at være medlem af Magisk Cirkel. Lad os kalde det en hobbyforening med plads til både amatører og professionelle.«

Det bliver ikke her på siden, at man får opskriften på et tryllenummer, der slår benene væk under familien.

»Det står højt og tydeligt i vedtægterne, at man ikke må røbe nogle af sine hemmeligheder. Det er eksklusionsgrund, og man bliver simpelt hen smidt ud,« siger han, som godt forstår tavshedspligten.

»Det er betydelig sjovere ikke at kende hemmeligheden bag numrene,« erkender han.

På et tidspunkt i teenageårene, hvor han midlertidigt havde sat magien lidt på vågeblus og søgte nye hemmeligheder at udforske, kastede han sig over computeren.

»Jeg fik min første bærbare computer i 83-84 af en fætter, som ikke kunne finde ud af at bruge den. Den kastede jeg mig over, for her var noget, jeg kunne bruge min logik til,« forklarer han.

Fødselshjælper
Dengang kostede en bærbar computer en bondegård og lignede en symaskine. Uden så meget som en manual til hjælp satte han sig grundigt ind i det, der dengang hed EDB. Han forsikrer, at computeren kunne det samme dengang, som de mere strømlinede modeller kan i dag. Det var bare mere besværligt. Nu hedder det IT, men han er blevet i faget, hvor han bruger de samme evner som i Magisk Cirkel: Han er fødselshjælperen, der sørger for, at andres projekter kan realiseres.

Både i sin hobby og i sit arbejde skal han skabe en overflade, som fungerer perfekt, uden at andre kan se mekanismerne bag.

»Det handler om at vide noget, andre ikke ved. Jeg kender teknikken bag overfladen. Og logik er grundstammen i mit arbejde og i magien. Der er ikke noget så logisk som computere. Det er systematik og logik, baseret på nuller og et-taller. For at være dygtig skal du være meget logisk, og det er det samme med tryllekunst. Hvis en person svæver i luften, så må der være noget, der bærer eller løfter, for man kan ikke svæve i luften. Man har nogle klare regler, som man skal følge, ligesom i IT.«